
Den seneste tid, har jeg gennemgået højrisiko aktier, som ikke har været biotek. I dag tager vi igen et kig på biotek, som indebærer vanvittig høj risiko.
De faste læsere vil vide jeg gentagne gange, har skrevet om bittesmå biotek aktier med kæmpe risiko. Det er dog lidt tid siden, så i dag sker det igen.
Måske vi skal starte med at opremse de vigtigste omstændigheder og risici at have for øje.
Disse selskaber er DIREKTE afhængige af deres produkt godkendes og tit er produkterne i et meget tidlig stadie, når jeg finder dem. Selskabet kan GENTAGNE gange få behov for kapital. Denne kapital skaffes nogen gange relativ dyrt igennem en bank eller lignende. Men en anden meget almindelig låneoptagelse sker via udstedelse af nye aktier.
Når man udsteder nye aktier, svarer det til flere investorer deler den samme kage. Så når kapitalen udvides, bliver aktierne selvsagt mindre værd.
Investeringer i højrisiko biotekaktier er i den grad risikable og asymmetriske investeringer, som jeg så tit har nævnt. Her er det potentielle afkast markant større end det maksimale tab. Generelt er jeg stor fortaler for asymmetrisk investering og du kan evt. se hvorfor i det følgende link:
Asymmetrisk investering, vejen til højere afkast! – Finansblog.dk
Den store risiko, er især til stede fordi uden reelle produkter og dermed manglende eller minimal omsætning, er der ofte kun 2 udfald. Enten bliver aktierne mere eller mindre værdiløse og ellers stiger de markant, flere hundrede eller tusinde procent. Det er sjældent en højrisiko aktier, giver en 20% stigning over nogle år. Det er alt eller intet.
Fælles for mikro biotek investeringer, er også at de altid har en meget lav markedsværdi og deres aktiekurs tydelig viser et selskab, der IKKE har leveret år efter år. Et selskabs udvikling vil over tid altid afspejles i aktiekursen og grafen. Således skal der gentagne skuffelser og fiaskoer, til at presse kurserne så langt ned. Oftest er prisen på aktiekursen derfor meget få dollars.
Endnu en risiko, man skal forholde sig til, inden en eventuel investering, er den lave volumen. Altså omsætningen i aktien. Det er langt fra sikkert, man overhovedet kan komme af med aktien, da interessen for aktien simpelthen ikke er tilstede.
Når alt dette er sagt, må det antages du satser på det store potentiale for et vellykket produkt. Og hvis dette er tilfældet, følger interessen og omsætningen i aktien hurtigt efter. Men det er vigtigt for mig at pointere, at disse er yderst høj risiko biotek aktier, som kan betegnes som små lottokuponer.
Min egen tilgang er en 3-3 regel jeg har “opfundet”. Jeg screener først på finviz.com (deres stockscreener) for at finde potentielle kandidater. Hvis nogle virker spændende, indsætter jeg navnet på aktien på hjemmesiden tipranks.com. Her skal der mindst være 3 analytikere, der har en købsanbefaling og deres 12 måneders kursmål på aktien, skal mindst indikerer en potentiel upside på 300%. I dagens indlæg vil den hurtige læser bemærke, at begge aktiers kursmål er et mygge-armhule-hår under de 300%, men vi snupper dem alligevel 🙂
Såfremt de ovenstående kriterier er opfyldt, mener jeg der er potentiale nok, til at researche selskaber yderligere. Og hvis jeg fortsat er positiv efter dette, kan de gøre sig fortjent til en mindre investering.
Lige for tiden, er mine asymmetriske investeringer dog forbeholdt kryptovaluta, som jeg tror rigtig meget på. Men lad os se på dagens højrisiko biotek aktier.
Som det fremgår i nedenstående billede, ser jeg her på Synlogic (ticker: SYBX). Her jeg kan se, der i skrivende stund er 4 købsanbefalinger, som i gennemsnit indikerer et 12 måneders kurspotentiale, der er 288% over den nuværende kurs.

Hvis du vil læse mere om Synlogic og se deres pipeline af produkter, kan det gøres via følgende link:
Pipeline + Programs : Synlogic Therapeutics : Synlogic Therapeutics (synlogictx.com)
Her ser vi på dagens anden højrisiko biotek aktie, nemlig Aptose Biosciences (ticker: APTO).

Som det fremgår af ovenstående billede, er der i skrivende stund SYV købsanbefalinger, som gennemsnitligt forventer et 12 måneders kurspotentiale på 293%.
Hvis du vil læse mere om Aptose og se deres pipeline af produkter, kan det gøres via følgende link:
Product Pipeline :: Aptose Biosciences Inc. (APTO)
Det var de 2 højrisiko biotek aktier, jeg ville introducere dig til i dag. Jeg er i gang med en analyse af en utrolig spændende højrisiko aktie, (ikke biotek) som forventes at være online i morgen. Det er et software selskab, som jeg mener kan 10-dobles inden for de næste år.
Tak fordi du læste med.
Hvis du ønsker at vide, hver gang jeg offentliggør et nyt indlæg på min blog, kan du følge mig på instagram: finansblog.dk.
Hvis du ønsker at blive inspireret af eller direkte kopiere min portefølje på Etoro, skal du blot oprette en bruger, søge på MKollerup og trykke “Kopier”. Det er gratis og din portefølje vil automatisk følge min. Mindste beløb er 200 USD. Jeg skriver løbende opdateringer og gode råd derinde. Få mere info og guide til oprettelse her: Sådan kommer man nemmest og hurtigst i gang med at investere! (Guide til oprettelse på eToro platform) – Finansblog.dk
De bedste hilsner
Martin, Finansblog.dk
Disclaimer:
INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds.