
Som lovet får I hermed endnu et indlæg omkring asymmetrisk investering og ikke mindst 2 konkrete forslag til spændende selskaber. Jeg vil i dag gå mere i dybden omkring asymmetriske investeringer.
Inden jeg gør det, vil jeg benytte lejligheden, til at sige tusinde tak for den store opbakning af min blog. Det er meget overvældende, hvor mange der allerede har vist interesse og følger med.
Jeg synes det bekræfter, hvor mange danskere, der ønsker mere og bedre forståelse for investering. Jeg synes endvidere det bekræfter min tese omkring hvor mange der egentlig ønsker at investere, men ikke har den fornødne tid det kræver (4-5 timer dagligt) for konstant at holde sig opdateret, via de relevante, primært udenlandske medier.
Jeg vil for god ordens skyld, minde dig om, der altid er risiko forbundet med at investere i aktier og især når det drejer sig om asymmetriske investeringer. Hvis det var nemt eller uden risiko, ville alle gøre det.
Ved investering i “almindelige” aktier, altså store veldrevne virksomheder, der over mindst 20 år har vist sit værd og bekræftet deres position i markedet, har du slet ikke samme risiko. Den risiko du dog har, kan mindskes betragteligt ved at følge nedenstående råd:
- Køb store veldrevne virksomheder, inden for brancher, vi mange år frem, har brug for, fx medicin.
- Køb på forskellige tidspunkter, fx en gang om måneden. På den måde risikere du ikke at placere alle dine penge, fx lige inden en finanskrise.
- Køb i forskellige brancher. Hvis du udelukkende ejer flyselskaber, bliver du alt for påvirket, fx af en coronavirus
- Behold dine investeringer mindst 5 år. Markedet belønner oftest de mest tålmodige og har generelt givet gode afkast over tid.
- Spred din risiko, så din portefølje mindst består af 8 forskellige aktier.
OBS: Du kan minimere din risiko yderligere, ved også at sprede dine penge inden for andre aktiver, fx ved også at eje obligationer. I det aktuelle rentemarked, ville det dog være fuldstændig tåbeligt at sætte så meget som en krone i obligationer.
Såfremt rentemarkedet ændrer sig og du ønsker obligationer, er tommelfingerreglen at du bør have din alder i obligationer. Hvis du fx er 30 år, skal du have 30% i obligationer og 70% i aktier. Fordelingen indikerer at du kan klare højere risiko, jo længere der er til du skal pensioneres. Igen er dette fordi aktier over lang tid altid er steget, uagtet midlertidige kriser, krak, coronavirus mv.
Hvis du følger samtlige ovenstående råd, har historien vist du kan tjene rigtig mange penge på aktier. Jeg vil i et af de kommende indlæg, komme med et forslag til hvilke aktier, jeg selv ville vælge til en “begynder portefølje” med en mindre risiko.
Det var vist nok omkring almindelig investering for i dag. Jeg gætter på du læser med, da du vil vide mere om asymmetrisk investering. Hvis du ikke allerede har læst mit første indlæg omkring asymmetrisk investering, vil jeg stærkt råde dig til at trykke på følgende link, inden du læser videre. https://www.finansblog.dk/2020/08/21/asymmetrisk-investering-vejen-til-hoejere-afkast/
Asymmetrisk investering omtales ofte som “How to get VC-like returns”. VC er venturecapital og indikerer gevinsterne kan være af en størrelse, der kun kan sammenlignes med, hvis du fx investerede via en kapitalfond i et selskab, inden det går på børsen! Altså potentielle astronomiske gevinster.
Fx de allerførste investorer i Facebook, Google eller lignende, der blev mangemillionærer eller milliardære. Apropos millioner, har du også mulighed for at lære omkring mulighederne ved Cryptovaluta, men det er vi nødt til at tage i et andet indlæg, se nedenstående link.
Derfor forventer jeg at blive millionær på kryptovaluta – Finansblog.dk
Husk på at asymmetriske investering, er formentlig den højeste risiko du kan have på aktiemarkedet! Jeg mener selv der findes 2 former for asymmetriske investeringer;
Nr. 1, er de selskaber, der er direkte afhængig af enkeltbegivenheder. Dette kan være et lille biotekselskab, som fx afventer godkendelse på et nyt middel eller fx et mineselskab der borer et spændende sted. Dette er helt klart den mest risikable.
Det er typisk også den slags aktier der kun stiger ved positive nyheder og siver langsomt ned i værdi, på selv manglende nyheder. Her er manglende nyheder, lig med dårlige nyheder for investorerne. Der kan gå flere år, før sådan en investering bærer frugt. Dette fordi det tager lang tid at få godkendt eller afvist et produkt hos FDA. ( USA’s Food and Drug Administration, der vurdere hvorvidt et medicinsk produkt, kan godkendes eller ej).
Nr. 2 form for asymmetrisk investering, går ud på du finder de små virksomheder, inden for de næste store trends, fx selskaber du tror vil klare sig godt inden for cannabis, selvkørende biler, gaming og e-sport, Internet of things, 5G, Virtual Reality osv.
Her er det ofte ikke enkeltbegivenheder der rykker kursen flere hundrede procent, men derimod løbende gode resultater og dermed flere og flere, der får øjnene op for aktien. Så her stiger kursen typisk over mange år.
Hver gang en ny trend starter, bliver bittesmå selskaber til kæmpe store virksomheder og mangedobler i værdien, når du rammer vinderne.
Og bare rolig… Jeg har også kommende indlæg om lige præcis hvordan du står bedst i forhold til ALLE ovenstående trends. Tænk hvis du havde investeret i Microsoft i 90’erne, havde du fået et afkast på omkring 9000%. Dvs. du for bare 10.000kr havde endt med næsten en million.
Der findes utallige eksempler på hvordan små beløb er blevet til rigtig mange penge. Hvis du havde investeret bare 5000kr i Netflix i 2002, ville du i skrivende stund, have aktier for næsten 1,8 mio. kr. Jeg har brugt år, på at forsøge at finde den næste helt store og vil også skrive et indlæg om dette på et senere tidspunkt.
Lad os bare være ærlige, det er de færreste gange man rammer plet! Men selv hvis du rammer nogenlunde, bare en tredjedel af gangene, burde din portefølje performe væsentlig bedre end markedet. Se nedenstående eksempel, hvor vi antager du opretter en lille asymmetrisk portefølje med fx 12 forskellige aktier. (Dette er et fornuftigt og realistisk antal, hvor du har tilstrækkelig med spredning af din risiko).
Aktie 1 | -41% |
Aktie 2 | -99% |
Aktie 3 | -61% |
Aktie 4 | 385% |
Aktie 5 | 142% |
Aktie 6 | -55% |
Aktie 7 | 64% |
Aktie 8 | -36% |
Aktie 9 | 280% |
Aktie 10 | -45% |
Aktie 11 | -22% |
Aktie 12 | -38% |
Gennemsnitlig afkast | 40% |
Ovenstående kunne være et realistisk billede af, hvordan de 12 aktier kunne se ud efter et år. Du ville slå markedet med afstand, men eksemplet bekræfter også hvor vigtig din spredning er, da du aldrig kan vide hvilke selskaber der stiger til vejrs.
Nå, tilbage til dagens højdepunkt. Som lovet, skal vi til at se på specifikke asymmetriske investeringer. Det er vigtigt du ikke bare tænker en aktie med lav markedsværdi pr automatik, er en asymmetrisk investering. Det er den principielt, men du kan gøre et vis forarbejde, så du ikke blot famler i blinde og smider penge ud af vinduet.
Min fremgangsmåde består primært af følgende step. Jeg starter med at screene markedet, dette kan du fx gøre på finviz.com. De har en stockscreener, hvor du kan vælge branche, markedsværdi osv.
Det er vigtigt markedsværdien ikke er alt for høj, som beskrevet i mit tidligere indlæg, skal den helst være under 500 mio. USD. Det er meget sværere for en stor virksomhed at vokse og mangedobles hurtigt, sammenlignet med en lille.
Markedsværdien udregnes ved at du ganger antal aktier med den aktuelle aktiekurs. Men du kan nemt se markedsværdien af en aktie, ved at taste den ind på din iPhone app Værdipapirer.

Jeg ser primært efter biotekaktier. Når jeg har fundet nogle der virker spændende, tjekker jeg deres pipeline, hvor jeg kan se hvilke produkter de har under udvikling og hvornår der forventes evt. godkendelse.
Hvis jeg stadig synes casen virker attraktiv, benytter jeg mig af sidste step, som nok er det vigtigste. Jeg går ind på tipranks.com for at se hvad Wallstreet analytikerne mener om det pågældende selskab.
Her har jeg opsat en regel for mig selv, som jeg kalder 3-3. Den går ud på mindst 3 analytikere har en købsanbefaling, med mindst 300% upside potentiale. Se nedenstående eksempel.

Her kan du se, jeg er ved at tjekke Allena Pharmaceuticals og som det fremgår af ovenstående, markeret med rødt, er der i skrivende stund 3 købsanbefalinger, hvilket giver en samlet “Strong buy” anbefaling.
Derudover fremgår det også, igen markeret med rødt, at analytikernes gennemsnitlige 12 måneders kursmål, indikerer et upside potentiale på 890%!
DET er en asymmetrisk investering, med kæmpe risiko, men samtidig også kalkuleret risiko! For du vælger fuldstændig selv hvor mange penge du investerer og al forarbejde indikerer at din evt. gevinst er væsentlig større end dit evt. tab. Jeg vil foreslå du kun investerer, hvad du kan tåle at tabe, fx max et par tusinde kr.
Hvis du er interesseret i yderligere info, kan du på følgende link tjekke Allena’s pipeline:
https://www.allenapharma.com/pipeline
Nedenstående viser endnu et eksempel:

Her kan du se jeg er ved at tjekke Checkpoint Therapeutics og som det fremgår af ovenstående, markeret med rødt, er der i skrivende stund 3 købsanbefalinger, som igen giver en samlet “Strong buy” anbefaling.
Derudover fremgår det også, igen markeret med rød ring, at analytikernes gennemsnitlige 12 måneders kursmål, indikerer et upside potentiale på 566%!
Såfremt du ønsker yderligere info, kan du tjekke Checkpoint Therapeutics’ pipeline på følgende link:
https://checkpointtx.com/pipeline/
Det var de 2 aktier jeg havde valgt at dele for i dag. Der vil komme utallige lignende eksempler her på bloggen, såfremt der er interesse for det.
Disse aktier kan sagtens falde 80-90% i værdi, for såfremt et produkt ikke virker og godkendes, kan det jo ikke sælges og er derfor decideret værdiløst. Det er typisk også aktier man bør beholde nogle år.
Jeg håber du er blevet klogere på asymmetrisk investering. Husk nu, al investering medfører risiko og specielt disse bitte små selskaber. Der er ofte så lidt daglig handel og aktierne kan være så illikvide at du risikerer, du ikke kan sælge dem når du vil.
Dog investerer du forhåbentlig med troen på du rammer den næste store vinder og såfremt du gør det, følger omsætningen i aktien ofte også med. Altså når en aktie pludselig stiger meget og bliver populær, er det ofte ikke noget problem at komme af med den. Alligevel er det nok ikke børneopsparingen eller svigermors penge, du skal investere i den slags aktier.
Det er ikke et tilfælde at disse selskaber har så lav en kurs. Ingen selskaber børsnoterer sig til en kurs på 1 USD, så det er gentagne fejl og skuffelser, der har ført til den lave prisfastsættelse.
Næste indlæg vil handle om hvordan du kan blive rig af aktier, for det kan du sagtens! Og det er mere simpelt end du tror. Hvis nogen, nogensinde har fortalt dig andet, mangler de den fornødne viden eller har ikke undersøgt det til bunds.
For god ordens skyld, skal jeg informere om jeg selv ejer aktier i både Allena Pharmaceuticals og Checkpoint Therapeutics Inc. De købes begge på NASDAQ børsen, med følgende tickere: ALNA og CKPT.
Hvis du ønsker at blive inspireret af eller direkte kopiere min portefølje på Etoro, skal du blot oprette en bruger og søge på MKollerup og tryk “Kopier”. Det er gratis og din portefølje vil automatisk følge min. Mindste beløb er 200 USD. Jeg skriver ugentlige opdateringer og gode råd derinde.
De bedste hilsner
Martin, Finansblog.dk
Disclaimer:
INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds.
Hej! Elsker din blog!
Hvordan scanner/finder du så cases?
Hej Tommi.
Beklager sent svar. Tusinde tak!
Primært ved at holde mig opdateret via samtlige hjemmesider og podcasts som jeg beskrev i mit tidligere indlæg. 🙂
Der kommer snart et indlæg omkring hvordan jeg så decideret screener og udvælger hvilke jeg mener er mest relevante.
Tak fordi du læser med.
De bedste hilsner Martin