
Da jeg startede denne blog, beskrev jeg i mit første indlæg, at jeg hver dag holder mig opdateret. Jeg bruger utallige timer dagligt på at læse om aktier, analyser, investering generelt, trends osv. Jeg vil i dag give dig et kort overblik over hvilke hjemmesider samt podcasts, jeg mener er de bedste inden for aktier og investering.
Der findes tusindevis af hjemmesider inden for aktier og investering. Jeg har selv brugt nogle år på at skræddersy mit eget “univers” og løbende valgt til og fra i diverse medier, for at sikre mig, at jeg kun bruger tid på de, ifølge mit synspunkt, allermest relevante medier.
Jeg har sorteret nedenstående efter højeste værdi, således at den første, er den mest værdifulde og såfremt deles. Dette er blot min personlige mening.
Hjemmesider
The Motley Fool, www.fool.com leverer et hav af daglige små overskuelige artikler, med alt fra aktieanalyse til diverse tilgange til markedet osv. De fleste er rigtig skarpe analytikere og hvis jeg skulle vælge et enkelt medie, er dette mit foretrukne. The Motley Fool drives af nogle af verdens bedste investor legender, brødrene David og Tom Gardner.
InvestorPlace www.investorplace.com leverer gode analyser og markedsopdateringer. InvestorPlace er i besiddelse af nogle vanvittig dygtige analytikere, der har slået aktiemarkedet med afstand i gentagne år. Specielt Matt McCall, Louis Navellier og Eric Fry er værd at nævne. Når de skriver eller taler, bør man lytte.
Yahoo Finance www.finance.yahoo.com giver et godt overblik over det aktuelle marked og de vigtigste nyheder. Yahoo Finance samler også nyheder fra andre af de nævnte medier her, så det giver et overordnet billede generelt. Derudover giver sitet adgang til tonsvis af information om enkeltaktier, såsom regnskaber, aktuelle nøgletal osv.
Seeking Alpha www.seekingalpha.com giver også et godt overblik over markedet generelt samt mindre og større analyser af enkeltaktier. En del artikler er dog ikke gratis, men selv de gratis, er på et højt niveau. Hvis man scroller lidt ned på forsiden, kommer du til en funktion, der fx viser dagens vindere og tabere kursmæssigt.
Profittrends www.profittrends.com leverer spændende analyser, som er anderledes end de fleste andre medier. Deres temaer og bredt omfavnende tilgang, giver en oplevelse af noget “andet”.
MicroSmallCap www.microsmallcap.com giver et super spændende indblik i små ukendte aktier. Dette er hele hjemmesidens formål, så du skal have en høj risiko, hvis dette medie overhovedet skal være relevant for dig. De har også et gratis nyhedsbrev, som leverer rigtig spændende analyser, der er skrevet i et forståeligt sprog.
StockGumshoe www.stockgumshoe.com Denne side drives af Travis Johnson, som er en erfaren herre, inden for investering, med et særdeles godt indblik i aktieverdenen! Ideen med StockGumshoe er, at “afsløre” alle de reklamer, hvor dyrt betalte nyhedsbreve fx skriver “Her er den næste Netflix”. De fleste reklamer indeholder så en masse informationer og ledetråde, der skal lokke dig og mig til at blive en betalende kunde. Disse informationer bruger Travis til at screene markedet og dermed afsløre hvilken aktie, der er tale om.
Tipranks www.tipranks.com er et hjælpeværktøj, der screener markedet ud fra dine kriterier. Jeg bruger dagligt Tipranks. Hvis du vil se hvordan, bør du læse mit indlæg omkring Asymmetrisk investering, som du finder lige her: https://www.finansblog.dk/asymmetrisk-investering-vejen-til-hoejere-afkast/#more-209
Finviz www.finviz.com er et hjælpeværktøj hvor du nemt og hurtigt kan screene aktier, ud fra de kriterier du selv opstiller.
Euroinvestor www.euroinvestor.dk Denne kender de fleste nok, en af de eneste danske hjemmesider, hvor man kan være heldig at finde nogle gode analyser.
Nordnetbloggen www.nordnet.dk/blog En anden kendt dansk blog om aktier, analyser og investering.
Podcasts
Moneyline af Matt McCall fra InvestorPlace
Pounding The Table
Chit Chat Money
Aktieuniverset med Mads Christiansen fra millionærklubben
The 7investing Podcast
Rule Breaker Investing
Stock Detective Podcast
Millionærklubben af Euroinvestor
Investeringspodcasten
Min mission
Min mission med denne blog er at give dig noget værdi, du endnu ikke har oplevet på dansk. Jeg håber derfor du finder ovenstående inspirerende og at der mindst er 1 hjemmeside eller podcast du ikke kendte før nu!
Antallet af relevante hjemmesider og podcasts er den primære årsag til jeg startede denne blog. Fordi de færreste har tid og interesse nok til at bruge så mange timer dagligt. Jeg tilstræber at samle og give dig al relevant information på én enkelt blog.
Jeg vil i de næstkommende indlæg fokusere på små analyser af spændende enkeltaktier. Hvis du ønsker at vide, hver gang jeg offentliggør et nyt indlæg på min blog, kan du følge mig på instagram: finansblog.dk.
Tak fordi du læser med.
Hvis du ønsker at blive inspireret af eller direkte kopiere min portefølje på Etoro, skal du blot oprette en bruger og søge på MKollerup og tryk “Kopier”. Det er gratis og din portefølje vil automatisk følge min. Mindste beløb er 200 USD. Jeg skriver ugentlige opdateringer og gode råd derinde.
De bedste hilsner
Martin, Finansblog.dk
Disclaimer:
INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds.