
Det er svært at vurdere det rette tidspunkt at træde ind eller ud af aktiemarkedet. For nogle investorer er det nemmere at købe aktier end at sælge. En lidt ærgerlig tendens er, at mange kommer til at sælge sine gode aktier for tidligt og beholde sine dårlige aktier for lang tid.
Min egen tommelfingerregel, med hensyn til at købe aktier er, at hver dag er den bedste dag. Jeg forstår godt hvis denne tommelfingerregel forekommer mærkelig, men jeg vil i det følgende forsøge at forklare hvorfor.
Hvis vi ser på de sidste 100 år på aktiemarkedet, er det bemærkelsesværdigt hvor få dage der reelt, har givet stort set hele periodens afkast. De mindre erfarne investorer har ofte en ide om, at de kan time markedet, men den kunst er mere eller mindre umulig.
Det er ofte et spørgsmål om held, når nogle investorer en enkel gang, formår at time markedet, fx ved at sælge på toppen eller købe på bunden. Vi kender først bunden og toppen, når de er passeret!
Tilbage til de senest 100 års afkast. Der er nemlig udarbejdet en undersøgelse som påviser at meget få dage, har genereret hele århundredes afkastet! Dette bevidner og bekræfter, hvor altafgørende det er, altid at være investeret og aldrig helt ude af markedet!
Investorer har mistet mange flere penge, ved at være ude af aktiemarkedet, end de tab, de ville have oplevet, ved at forblive i markedet under kriserne. Hvis vi tager det ledende amerikanske S&P 500 indeks som eksempel. Her har du, fra 2004 til til 2019 opnået et afkast på 9% årligt, ved at være fuldt investeret.
Hvis du derimod, havde været ude af markedet nogle gange og været uheldig at misse de 10 bedste dage, havde du kun haft et afkast på 4%. Pointen her er, at ingen ved hvornår de bedste dage opstår på aktiemarkedet men hvis du ikke, er investeret når de er der, snyder du dig selv for store potentielle gevinster. Det er så få dage, som i bund og grund, afgør det samlede årtis afkast.
Brug historien som pejlemærke, hvis du vil slå markedet!
Accepter drastiske fald på aktiemarkederne og lær at udnytte dem. Hvis vi ser på hvor ofte og hvor meget markederne i gennemsnit falder, giver det en forståelse, hvornår de bedste købstidspunkter opstår.
Hvis du tilstræber at slå markedet, er det ofte nødvendigt at købe i de perioder med de højeste fald. Hvis vi ser på en kursgraf, der viser aktiemarkedets udvikling de seneste 50 år, vil de fleste hurtigt kunne svare på hvilke tidspunkter, det har været bedst at købe på, nemlig hvor grafen er helt nede, for derefter at gå op igen.
Dette er dog langt fra hvad der sker i den virkelige verden. Vi har desværre en tendens til først at købe, når markederne stiger eller er steget. Hvad der er endnu værre er, at vi også har en tendens til at sælge når aktiemarkedet falder og der er panik i markedet.
Warren Buffetts berømte citat “Buy the fear, sell the greed”, giver så god mening, men efterleves sjældent. Jeg håber følgende fakta giver stof til eftertanke omkring, hvornår du køber aktier fremover.
I gennemsnit falder markedet:
10% en gang årligt
20% en gang hver fjerde år
30% en gang i årtiet
Køb de bedste aktier i de værste tider
Du har ved drastiske fald, alletiders muligheder, for at købe de bedste aktier til billige priser. Jeg mener altid du bør have en “krise-liste” med virksomheder, du altid har ønsket at købe.
Det er så forunderligt, hvordan folk skynder dig i Power, når en fladskærm er på tilbud på Black Friday, men ikke køber aktier på tilbud? Den vigtigste opdagelse, jeg har gjort mig som investor er; kriserne og korrektionerne er aktiemarkedets Black Fridays! Udnyt dem med fornuft. Jeg lader aldrig en god krise gå til spilde.
Du vil opleve og opnå et markant bedre afkast, hvis du tør købe kvalitetsselskaber midt i kriser og samtidig undgår at sælge, når markedet falder.
Hvornår skal du sælge aktier?
Helt generelt, mener jeg kun du skal sælge dine aktier, såfremt dit oprindelige incitament for investering, har ændret sig. Altså hvis noget fundamentalt ændrer sig, i en grad, så du ikke længere ønsker eller kan se potentiale i din investering.
Det har gentagne gange vist sig, at vindere fortsætter med at vinde. De bedste selskaber og deres aktier, vil stige mange år og det er fordi det er en sund virksomhed med en god ledelse, der formår at eksekvere og vækste.
Hvis du har købt en højrisiko aktie og er bange for den falder igen, kan du med fordel sælge det først indskudte beløb, således at resten af investeringen blot er et “gratis eventyr”. På den måde er du sikker på du har fået noget reelt ud af din investering.
En anden god tommelfingerregel er også at sælge lidt ud, når en given aktie fylder fx 10% af din samlede portefølje. Dog skal du igen huske på, at vindere ofte forbliver vindere i mange år!
Selvfølgelig kan man være nødsaget til at sælge ud af en aktie, fx for at skaffe likviditet til endnu en spændende aktie. På den måde opnår du også bredere spredning og dermed mindre risiko.
Du bør aldrig sælge aktier midt i en krise eller korrektion, selvom det virker fristende, i takt med du kan se din formue svinde ind. Det er helt naturligt, at gå i panik, men over tid vil du aldrig skabe et godt afkast, såfremt du sælger når det går ned og køber når det går op.
I mit hoved, er der kun 2 muligheder ved fald på aktiemarkedet. Enten skal du ikke gøre noget og alternativt skal du købe yderligere op. Du er nødt til at gøre det modsatte af hvad andre gør. Jeg håber du kan bruge ovenstående som en hjælp, til hvordan og hvornår du tager beslutninger på aktiemarkedet.
Hvis du ønsker at blive inspireret af eller direkte kopiere min portefølje på Etoro, skal du blot oprette en bruger og søge på MKollerup og tryk “Kopier”. Det er gratis og din portefølje vil automatisk følge min. Mindste beløb er 200 USD. Jeg skriver ugentlige opdateringer og gode råd derinde.
De bedste hilsner
Martin, Finansblog.dk
Disclaimer:
INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds.