AktierInvestering

Selvkørende biler, elbiler og en lille niche

I dag skal vi se på selvkørende biler, elbiler og en lille bonus niche. Dette er 4. indlæg af i alt 6, som alle handler om overordnet introduktion til de vigtigste fremtidstrends inden for aktieinvestering.

Jeg tror på, at de investorer, der forstår og positionerer sig godt i forhold til disse trends, vil kunne opnå livsændrende afkast. Nedenstående skal blot ses som en overordnet inspiration og introduktion. Hver trend kunne nemt have fyldt 10 siders indlæg.

Selvkørende biler

Der er ingen tvivl om at hele bil branchen og hele verden, vil forvandles og forandres for altid, så snart det virkelig bliver muligt med selvkørende biler. Fuldt ud selvkørende biler betyder absolut ingen menneskelig indblanding, dvs. du skal ikke engang holde øje med noget som fører, bilen kan simpelthen køre dig fra destination til destination

I skrivende stund, findes der principielt ikke selvkørende biler, om end en masse selskaber er i gang med at teste. Typisk betyder det, at de få der findes, kun kører inden for nøje afmålte områder, således at de ikke udgør en risiko. Der mangler nemlig fortsat data, teknologi og den sidste udvikling, der 100% muliggør selvkørende biler. Vi har derfor at gøre med en trend, der reelt set dårlig nok er påbegyndt.

Nogle gange kan man blive forvirret og forveksle selvkørende biler med fx nogle af Teslas biler, der er delvist automatiserede og selvkørende. De er dog “blot” avancerede nok, til at kræve meget lidt førerlig indblanding. Dermed kan de endnu ikke defineres som selvkørende biler.

Derfor er det svært på nuværende tidspunkt at vurdere hvor stort markedet vil blive samt hvem vinderne bliver, men der er ingen tvivl om de selskaber, der kommer foran i branchen, givetvis vil belønne deres aktionærer med solidt afkast mange år frem. Intel har for nogle år siden, spået markedet for selvkørende biler til at nå 800 mia. USD i 2035.

Nogle af fordelene ved selvkørende biler er: langt færre skader og uheld, mulighed for at arbejde imens du kører, blinde og andre synsbesværet får mere fleksibilitet, ældre mennesker vil blive mere uafhængige og få større livsglæde, markant miljøbesparelse i forhold til udledning af forurening (da de selvsagt vil køre på el), mindsker kø og spildtid, nemmere at finde p-pladser da de fleste formentlig blot vil blive afleveret og hentet igen af bilen.

Helt generelt vil selvkørende biler bidrage væsentligt til et yderst effektivt samfund. Jeg tror også det på lang sigt, vil påvirke flybranchen ved at flere vil køre på ferie. En del nye biler har nemlig stort fokus på komfort, så du kan sidde ordentligt og fx se Netflix eller arbejde imens du bliver kørt til din destination.

En af de nemmeste måder du pt kan positionere dig selv i forhold til denne trend, er via selskaber der leverer komponenter (sensorer, software, chips osv.) til branchen. Dette kan fx være NVIDIA eller Aptiv. (Tickere: NVDA, APTV).

Elbiler

Den grønne omstilling har givet elbiler et stort boost de seneste år. Ifølge International Energy Agency, overgår elbiler nu salget af traditionelle benzin og diesel biler.

4,79 mio. elbiler blev solgt i 2019 imod 3,27 mio. i 2018 og kun 720.000 i 2015. Det er en flot vækst og det er værd at bemærke det både inkluderer fuld el samt hybrid.

Elbiler er kommet for at blive og vil i hastigt tempo udgøre en større del af markedet og til sidst udfase de traditionelle bilmotorer. Politiske tiltag og fokus på bedre miljø, vil sparke til den allerede i forvejen rullende bold. Der findes ikke nogle store bilproducenter, som ikke allerede har fokus på elbiler.

Generelt er de fleste elbiler fortsat dyrere at købe, men AAA (American Automobile Association) vurderer man i gennemsnit sparer 17% på vedligeholdelse. Andre undersøgelser konkluderer helt op til 25%! Dette primært fordi der er færre dele i en elbil.

Det er helt overordnet blevet mere attraktivt at være elbil ejer, idet lade tiden på de nyere biler er væsentlig reduceret kombineret med rækkeviden er markant forbedret. I takt med elbiler i højere grad vil blive efterspurgt, vil priserne formentlig også gradvist falde pga. øget konkurrence.

Det er også værd at bemærke, at dette igangværende skifte til el, har resulteret i ladestationer i USA er ved at overhale benzinstationer i antal. Dette ifølge Department of Energy.

Denne trend påvirkes også positivt af et stigende antal virksomheder, der sætter ladebokse på deres bygninger, dels for at signalere der tænkes på miljøet og dels som en medarbejdergode.

Den helt store vinder i elbil branchen, bliver formentlig det selskab, der formår at levere det bedste batteri. Såfremt det er markant bedre end alternativerne, er det rimeligt at antage størstedelen af bilproducenterne ønsker et samarbejde med den pågældende.

Ifølge AAA udgjorde elbiler kun 5% af det amerikanske bilmarked i 2019, så der er masser plads til vækst det næste årti. Fortune Business Insights forventer en årlig vækst på 21,1% frem til 2026.

Jeg synes følgende selskaber er utrolig spændende på lang sigt: NIO og Workhorse Group. Tesla er selvfølgelig også relevant at nævne i denne sammenhæng, uagtet den aktuelt vanvittig høje prissætning. (Tickers: NIO, WKHS, TSLA).

Såfremt du ønsker eksponering imod elbil infrastukturen, altså opsættelse af ladestander netværk, bør du se nærmere på Blink Charging (Ticker: BLNK).

Ønsker du eksponering imod batterier, kan du tjekke Ilika eller kinesiske BYD. (Tickers: IKA.L og BYDDF).

Bonus: LSEV

LSEV står for Low Speed Electric Vehicles. Denne lille niche er efter min mening en total overset niche inden for elbiler. Disse biler er små, oftest 3-hjulede elbiler, der bruges på fx golfbaner, hoteller, stadions, universiteter, i lufthavne osv.

Ifølge Businesswire.com forventes det globale LSEV marked at vokse med 33% indtil 2023!

Jeg synes Ayro og Arcimoto virker rigtig interessante. (Tickere: AYRO og FUV). Vær opmærksom på disse to meget små selskaber er yderst risikable og meget spekulative investeringer.

Det næstkommende indlæg

Næste indlæg vil omhandle 5G (min foretrækkende trend) eller digital payments.

OBS: for god ordens skyld, skal det nævnes, jeg selv ejer aktier i alle ovennævnte selskaber, undtagen Blink Charging.

De bedste hilsner 

Martin, Finansblog.dk 

Disclaimer:  

INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds. 

Related Articles

2 Comments

    1. Hej Mary tak for din kommentar. Ja det har jeg, det er generelt meget sjældent jeg sælger. Jeg sælger kun såfremt den oprindelige årsag til købet er ændret eller hvis noget er steget meget mere og hurtigere end forventet. De bedste hilsner Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button