Aktier

Ugens aktie: Datadog

I dag skal vi se nærmere på Datadog og hvorfor jeg mener det er en spændende aktie det kommende årti.

Datadog driver en software platform, som gør det muligt for deres kunder at spore, overvåge, analysere og generelt få indsigt i deres cloud aktiviteter. Datadogs overvågning, gør fx at udviklere advares, inden noget evt. resulterer i nedetid for deres kunder.

Det er en meget tydelig tendens, at alle selskaber får større og større behov for analyse og indsigt i deres kunder og deres adfærd. Derfor mener jeg, at Datadog befinder sig i en yderst interessant branche.

Datadog har fornyligt aflagt regnskab, der på flere parametre slog analytikernes forventninger, men de skuffede på omsætningsvæksten. Denne skuffelse forårsagede, at flere analytikere sænkede deres kursmål på aktien og Datadog faldt over 5%.

Datadog er på et år steget over 100% fra kurs 40 USD til den aktuelle kurs på 85 USD. For en måned siden, toppede kursen i 118 USD.

Jeg mener aktien er faldet for meget, formentlig i kombination af gevinsthjemtagning og skuffelse over regnskabet. Det ligner også, at markedet forventer og indregner en snarlig rotation fra vækstaktier som Datadog og over til valueaktier. Denne forventning er forstærket af et nyt positivt håb om en snarlig corona vaccination, da Pfizers kandidat viser meget lovende takter.

Ligeså snart en vaccination er på vej ud til verden, forventes det, at de teknologi selskaber og dermed vækst aktier, der har nydt godt af skiftet til alt er gået online, vil falde og erstattes med valueaktier.

Jeg er uenig i ovenstående og jeg mener de bedste teknologi selskaber med de bedste produkter, heriblandt Datadog, vil fortsætte med at slå markedet og give afkast til aktionærerne.

Det er ikke ualmindeligt at omsætningsvæksten aftager en smule i enkelte kvartaler af og til, når der generelt er tale om en virksomhed i rigtig høj vækst. På trods af omsætningsvæksten aftog, er det vigtigt at bemærke den dog stadig var 61% højere, sammenlignet med 3 kvartal året forinden!

Jeg mener først det er et faresignal, hvis væksten aftager flere kvartaler i træk og jeg ser dermed det aktuelle fald som en oplagt købsmulighed. Datadog bruger mange penge på research & development og de prioriterer ikke at blive profitable, men konstant at tage markedsandele og vækste. Det betyder du som aktionær, skal kunne se deres vision og mål mange år frem og erkende, at de ikke kommer til at tjene penge foreløbig.

De fleste af verdens største virksomheder, som eksempelvis Amazon, ville aldrig være blevet den størrelse de er, hvis de ikke havde prioriteret vækst i den grad!

Denne søgen efter vækst muligheder, betyder blandt andet Datadog for et års tid siden, også gik ind i cybersecurity området. Datadog har også fornyligt offentliggjort et partnerskab med Microsoft. Dette anser jeg også som noget af et kvalitetsstempel. Microsoft vælger kun de bedste af de bedste samarbejdspartnere!

Alt i alt mener jeg Datadog er en super interessant aktie, inden for en spændende vækstbranche og jeg anser den nuværende markedsværdi på 26 mia USD som lav, forudsat Datadog fortsat formår at opretholde de høje vækstrater fremadrettet.

Tak fordi du læste med.

Hvis du ønsker at vide, hver gang jeg offentliggør et nyt indlæg på min blog, kan du følge mig på instagram: finansblog.dk.

De bedste hilsner 

Martin, Finansblog.dk 

Disclaimer:  

INGEN af mine indlæg må ses som en købsanbefaling. Det skal blot ses som inspiration. Jeg er hverken autoriseret til eller kvalificeret til decideret rådgivning. Jeg tager forbehold for tastefejl, misforståede eller misfortolkede informationer mv. Du bør altid selv undersøge mine påstande til bunds. 

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button